Gratis influenzavaccination:
 Den 1. oktober markerer begyndelsen af influenzasæson 2023/2024 og dermed også lanceringen af det gratis tilbud om influenzavaccination til visse persongrupper.
Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper af 4. september 2013, har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:
    – kroniske lungesygdomme
    – hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    – diabetes 1 eller 2
    – medfødt eller erhvervet immundefekt
    – påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    – kronisk lever- og nyresvigt
    – andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejl. BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden
    ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig
    sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering.